Mens retssagen mellem Susan Astani og hendes stedsøn Philip Kjær har skabt stor opmærksomhed i Danmark, har Susan ét særligt fokus: at beskytte sin 14-årige søn, Alexander Astani-Kjær, mod de voldsomme beskyldninger og familiens offentlige konflikt. For selv om sagen har fyldt meget i medierne, ønsker hun ikke, at drengen skal trækkes ind i dramaet mellem de voksne.
Konflikten handler om betydelige værdier og familiens fremtidige arv. Gennem sin ægtepagt har Susan Astani særeje over sin mand Christian Kjærs formue og ejendomme. Det betyder, at parrets fælles søn Alexander står til at arve stort set hele formuen, når tiden kommer.
Det har Christian Kjærs ældste søn, den 58-årige Philip Kjær, forsøgt at forhindre ved at anlægge en civil sag mod sin 44 år yngre stedmor. Retssagen fandt sted i sidste uge, og her blev der ikke sparet på de hårde ord. Beskyldningerne fløj frem og tilbage, mens konflikten udviklede sig til et offentligt drama, som danskerne kunne følge tæt.
For Susan Astani har det imidlertid været vigtigt, at hendes yngste søn ikke selv læser om de mange detaljer. I podcasten SE OG HØR LIGE HER fortæller hun, at familien har gjort en aktiv indsats for at holde Alexander på afstand af sagen.
Alexander opholder sig ikke i Danmark, og det har gjort det lettere for forældrene at skærme ham fra den omfattende medieomtale. Susan understreger, at de forsøger at beskytte ham, så han ikke bliver unødigt belastet af konflikten mellem hans mor og storebror.
I stedet har Christian og Susan haft telefonsamtaler med deres søn, hvor de har forsøgt at forklare situationen på en måde, der kan give ham ro. De har fortalt ham, at det er gået godt, og at deres advokater havde styr på både juraen og lovgivningen.
Susan lægger samtidig ikke skjul på, at hun har en meget kritisk opfattelse af modpartens tilgang til sagen. Hun beskriver Philips beskyldninger som mudderkast og gør det klart, at hun ikke ønsker, at Alexander skal påvirkes af de hårde udvekslinger, der har præget retssagen.
En af de oplysninger, der har været særligt ubehagelige for familien, handler om Christian Kjærs forhold til Susan. Under sagen kom der nemlig beskyldninger frem om, at Christian angiveligt skulle have fortalt tenniseksperten Peter Bastiansen, at han ønskede at blive skilt fra Susan.
Det er en påstand, som naturligt har gjort situationen ekstra følsom for familien. For Alexander handler det ikke blot om en juridisk strid mellem hans mor og storebror, men også om historier om hans egne forældres ægteskab. Derfor har Christian og Susan forsøgt at begrænse hans adgang til omtalen mest muligt.
Der er dog også en anden grund til, at forældrene ikke frygter, at Philip vil få direkte indflydelse på Alexander. De to brødre har ifølge Susan stort set ingen kontakt med hinanden, og der eksisterer ikke et nært forhold mellem dem.
Alexander har aldrig været inviteret hjem til Philip. De har kun mødt hinanden tilfældigt en eller to gange, fortæller Susan. Der er altså ikke tale om et søskendeforhold, hvor de to regelmæssigt omgås hinanden eller deler en tæt familierelation.
Susan gør det desuden klart, at den manglende kontakt ikke kun gælder Alexander og Philip. Ifølge hende er der heller ikke noget egentligt familieforhold mellem Philip og de øvrige søskende.
Dermed forsøger Susan Astani at holde to ting adskilt: den juridiske kamp, der udspiller sig mellem hende og Philip Kjær, og hverdagen for hendes 14-årige søn. Mens retssagen har sat fokus på formue, ejendomme og arv, ønsker hun først og fremmest at sikre, at Alexander ikke bliver en del af konflikten.
For familien er det derfor afgørende, at drengen kan holde afstand til de mange beskyldninger, der er kommet frem. Susan vil gerne have, at han ved, at forældrene har styr på situationen, uden at han behøver at læse alle detaljerne om den opsigtsvækkende sag.
Hele konflikten har samtidig blotlagt, hvor begrænset kontakten mellem familiens børn tilsyneladende er. Og mens kampen om arven fortsætter med at skabe opmærksomhed, fastholder Susan, at hendes søn skal beskyttes mod de mest belastende sider af sagen.
