Da intervieweren træder ind over dørtrinnet med alt sit udstyr og sine forventninger, bliver han straks mødt af en direkte besked fra den erfarne tv-mand Kaare Sand. Med et fast greb om sin rollator og et varmt smil sørger værten for at byde velkommen, selvom situationen rummer en snert af spænding. Det kan hurtigt føles akavet at vende kameraet mod en mand, der hele sit liv har stået bag linsen for at skildre andre menneskers skæbner. Men Kaare Sand tager imod rolleskiftet med åbent sind. Han har brugt sin tilværelse på at give danskerne et unikt indblik i virkeligheden gennem programmer som ‘De unge mødre’, ‘Singleliv’ og ‘De sjældne danskere’. Nu er han selv hovedperson i den mest ubarmhjertige fortælling af dem alle. Tilbage i 2024 modtog han den fornemme ærespris ‘Årets Otto’ for sin livslange dedikation til reportagegenren – en pris, han i dag beskriver som den grimmeste rent faktisk, men samtidig den mest betydningsfulde.
Han husker tydeligt den triumferende dag, hvor guldbladene i den klare akrylpris mindede ham om, at hans livsværk ikke var forgæves. Men glæden fik en brat ende, da skæbnen slog benene væk under ham. Blot få måneder efter triumfen begyndte de første mystiske symptomer at melde sig. Benene drillede, kræfterne svandt, og cirka et år senere lød den uigenkaldelige diagnose: ALS. Den uhelbredelige muskelsvindssygdom angriber de motoriske neuroner og nedbryder langsomt kroppens muskler, indtil intet er tilbage. For Kaare Sand var chokket altomfattende, ikke mindst fordi han kende sygdommen alt for godt i forvejen. Han havde tidligere produceret dokumentaren ‘Mens døden os skiller’ om faderen til fire, Lasse Lüders, som desværre tabte kampen til den samme nådesløse lidelse. Da Kaare mærkede de første tegn på sin egen krop, udløste det en voldsom panik og en lammende angstfælde, hvor han indrømmer, at han slet ikke havde lyst til at leve længere. Tanken om at skulle igennem præcis det samme mørke som Lasse var næsten ikke til at bære.
Men midt i afmægtigheden fandt han fodfæste igen, båret frem af kærligheden til sine nærmeste og den dybe erkendelse af, at han endnu har for meget at give. I dag har han fundet en ny form for livslyst i de helt små ting, som da han tager kørestolen ned til tennisbanerne for at drikke kaffe med en ven og mærke solen i ansigtet.
