Det, der på skærmen kan ligne et velkendt og troværdigt ansigt, viser sig at være noget helt andet. Søren Brostrøm bliver i stigende grad misbrugt i falske videoer og reklamer på sociale medier, og denne gang har konsekvenserne ramt mennesker, der troede, de fulgte et sundhedsråd fra en person, de havde tillid til.
De falske reklamer er lavet, så det ser ud, som om Søren Brostrøm selv anbefaler bestemte produkter eller advarer mod almindelig medicin. Ved hjælp af kunstig intelligens kan svindlerne efterligne både hans ansigt og stemme, så budskabet kommer til at ligne en ægte video. Det kan gøre det svært at opdage, at indholdet er manipuleret.
I nogle af videoerne bliver der blandt andet fremsat påstande om, at mennesker med diabetes bør droppe insulin og i stedet bruge honning og løg. I andre bliver der givet indtryk af, at personer med forhøjet blodtryk kan smide deres blodtryksmedicin væk og bruge et bestemt produkt i stedet.
Det er netop den slags budskaber, der kan få alvorlige følger. Når et kendt og respekteret navn bliver brugt som afsender, kan mennesker få indtryk af, at rådene er fagligt funderede. Dermed risikerer de ikke bare at blive lokket til at købe et produkt, men også at ændre på den behandling eller medicin, de allerede bruger.
Søren Brostrøm har selv reageret på misbruget af sit navn. Han er stærkt bekymret over, at svindlere bruger sundhedseksperter på denne måde, fordi det kan skade den tillid, som mennesker har til fagfolk og sundhedsinformation.
Tillid er netop blevet en vigtig del af Søren Brostrøms offentlige rolle. Under coronapandemien blev han et af de mest genkendelige ansigter inden for dansk sundhedskommunikation, og mange danskere fulgte hans udmeldinger tæt. Derfor bliver hans navn nu et oplagt værktøj for personer, der ønsker at få falske sundhedsbudskaber til at virke ægte.
Problemet stopper heller ikke ved selve videoerne. De falske opslag er ofte designet til at få brugeren til at klikke videre til sider, hvor forskellige produkter bliver præsenteret. På den måde bliver det kendte ansigt brugt som en slags garanti for noget, han aldrig selv har stået bag.
De falske videoer er ikke nødvendigvis perfekte. Der kan være ord, som bliver udtalt mærkeligt, og ansigtsbevægelser, der gentager sig på en unaturlig måde. Men udviklingen inden for kunstig intelligens betyder samtidig, at denne type manipulation bliver stadig vanskeligere at gennemskue.
Søren Brostrøm har understreget, at han ikke står bag disse reklamer. Tværtimod ser han misbruget som en alvorlig udfordring for tilliden til sundhedsinformation på nettet. Hvis mennesker begynder at tvivle på, om en video med en kendt sundhedsfaglig person er ægte, kan det få konsekvenser langt ud over den enkelte reklame.
Samtidig er det ikke kun Søren Brostrøm, der bliver brugt. Andre kendte sundhedsprofiler er også blevet efterlignet i falske videoer, hvor deres ansigter og stemmer bliver sat sammen med budskaber, de aldrig har fremført.
Et særligt problem opstår, når disse falske råd handler direkte om medicin. En person, der allerede er bekymret for sit helbred, kan være mere tilbøjelig til at reagere hurtigt, hvis en video tilsyneladende giver et enkelt svar på et alvorligt problem. Det er netop denne usikkerhed og bekymring, svindlerne forsøger at udnytte.
Derfor er det afgørende at være skeptisk over for sundhedsråd, der dukker op som reklamer eller videoer på sociale medier, især når budskabet lover en enkel løsning eller opfordrer til at stoppe med almindelig medicin.
Søren Brostrøm anbefaler i stedet, at man søger sundhedsfaglig information gennem etablerede og troværdige kanaler eller taler med sin egen læge eller personalet på et apotek. Et kendt ansigt på skærmen er nemlig ikke i sig selv et bevis på, at ordene er ægte.
Og netop dét er måske det mest ubehagelige ved udviklingen: Det bliver ikke længere nok at genkende personen på skærmen. Man skal også kunne afgøre, om personen faktisk har sagt det, man hører ham sige.
