I dag er Janni Ree et velkendt ansigt for mange danskere, men bag det offentlige liv gemmer der sig oplevelser, som har sat dybe spor. Nu fortæller hun ærligt om en af de mest smertefulde perioder i sit liv – en tid præget af ensomhed, usikkerhed og et svigt, der ramte hende på det tidspunkt, hvor hun havde allermest brug for støtte.
I sin nye bog beskriver Janni et langt forhold til sin daværende ægtemand, som også er far til hendes børn. Selvom forholdet varede i 16 år, var der allerede tidligt tegn på, at noget ikke var, som det skulle være.
Mens hun var gravid og nærmede sig fødslen, oplevede hun episoder, der satte alvorlige spørgsmålstegn ved tilliden mellem dem. I ottende måned af graviditeten forsvandt hendes partner pludselig en hel nat uden forklaring. Den unge kommende mor sad tilbage med bekymringerne og ventede forgæves på svar.
Da han først dukkede op igen næste formiddag, fulgte en lang forklaring på fraværet. Men selv mange år senere står oplevelsen stadig klart i hendes hukommelse. Hun fortæller, at hun i dag er overbevist om, at der foregik ting bag hendes ryg, selv om hun aldrig fik de beviser, der kunne bekræfte mistanken.
Ifølge Janni havde hendes daværende mand svært ved at finde sig til rette i rollen som familiefar. Ansvar og forpligtelser virkede ikke til at passe ind i det liv, han ønskede at leve, og det skulle vise sig at få store konsekvenser for hende.
Det største chok kom kort efter fødslen af deres søn.
Mens Janni stadig forsøgte at finde fodfæste som nybagt mor, og barnet kun var få dage gammelt, traf hendes mand en beslutning, som skulle ændre alt. Han fortalte, at han ville rejse til Florida.
Det, der først lød som en kort tur, udviklede sig hurtigt til noget langt mere alvorligt.
Dagene gik. Så gik der uger.
I tre hele uger hørte Janni stort set intet fra ham. Hun stod alene med ansvaret for et spædbarn, samtidig med at hun kæmpede med alle de følelser og udfordringer, som følger med det at blive mor for første gang.
Situationen blev endnu mere dramatisk, da den lille dreng blev syg og måtte indlægges på hospitalet. Midt i frygten og bekymringen forsøgte Janni desperat at få kontakt til barnets far. Hun ringede og søgte efter svar, men uden held.
Der kom ingen hjælp.
Ingen støtte.
Ingen forklaring.
Først efter tre ugers tavshed henvendte han sig igen. Beskeden var kort: Nu var han klar til at vende hjem.
For Janni ændrede det dog ikke på den smerte, hun havde gennemlevet. Hun fortæller, at hun aldrig fandt ud af, hvad han egentlig lavede under opholdet i USA, og usikkerheden gjorde oplevelsen endnu sværere at bearbejde.
Når hun ser tilbage på tiden i dag, husker hun især følelsen af at stå helt alene med et nyfødt barn og en virkelighed, hun slet ikke var forberedt på. Hun oplevede igen og igen at få forklaringer, som ikke stemte overens, og hun følte sig fanget i et virvar af historier, der gjorde det umuligt at vide, hvad der var sandt.
Som ung mor stod hun pludselig med et enormt ansvar på sine skuldre, mens den person, der burde have været hendes nærmeste støtte, var væk. Det er netop den følelse af svigt, der stadig gør indtryk, når hun i dag fortæller historien.
Selvom mange år er gået siden dengang, er minderne stadig stærke. Og nu vælger Janni Ree at sætte ord på den oplevelse, der for alvor viste hende, hvor alene et menneske kan føle sig i livets mest sårbare øjeblikke.
