Det blev en dag præget af både minder og et helt særligt bånd, da dansk musikliv samledes for at hylde den uforglemmelige Johnny Reimar. Men midt i den højtidelige afsked var der ét ansigt, som mange savnede ved selve ceremonien. Keld Heick, en af Reimars nærmeste venner gennem årtier, var nemlig forhindret i at møde op personligt, hvilket har vækket stor opsigt og eftertænksomhed hos de mange fans af de to legender.
Da den triste nyhed om Johnny Reimars bortgang ramte i april, befandt Keld og Hilda Heick sig under de varme himmelstrøg i Italien. Det var her, midt i feriens ro, at virkeligheden ramte dem. Keld har efterfølgende beskrevet, hvordan de begge blev utroligt påvirkede af beskeden. Det var et øjeblik, hvor tiden stod stille, og de mange år i rampelyset sammen med Reimar passerede revy for deres indre blik. Keld lægger ikke skjul på, at nyheden føltes utrolig overvældende, og at han stadig bærer på en stor portion eftertænksomhed omkring tabet af sin gode kollega.
Grunden til, at Keld Heick ikke kunne træde ind i kirken og stå side om side med de øvrige gæster, var dog ikke manglende lyst, men en gammel og vigtig aftale. Han var nemlig inviteret til en stor genforeningsfest med sin gamle gymnasieklasse – en sjælden begivenhed, som var planlagt længe før. For Keld blev det en svær balancegang mellem at ære fortidens venskaber fra skolebænken og vise respekt for en af sit livs vigtigste samarbejdspartnere.
Løsningen blev en smuk og kærlig gestus. Keld valgte at sende en personlig hilsen med sin hustru, Hilda, som deltog i begravelsen og repræsenterede parret. På den måde var Keld alligevel til stede i ånden, selvom han fysisk befandt sig sammen med sine gamle klassekammerater. Det var en beslutning truffet med respekt for begge parter, men Keld indrømmer blankt, at situationen var speciel at stå i.
For Keld Heick er mindet om Johnny Reimar noget, han vil værne om resten af livet. Selvom han missede selve ceremonien, er hans respekt og beundring for vennen uforandret. Han beskriver det som en tid fyldt med refleksion, hvor han har haft brug for at bearbejde alt det, de to har oplevet sammen på de danske scener. Det er en fortælling om et livslangt venskab, der rækker langt ud over en enkelt dag i kirken, og som lever videre gennem de mange hilsner og minder, de delte.
